Her kan du læse uddybende historie om hhv. shiatsu, akupunktur og traditionel kinesisk medicin (TCM).
Hvad er shiatsu?
Shiatsu er en japansk behandling og massage for hele kroppen, hoved, hænder og fødder.
Shiatsu terapi er en tusind år gammel behandlingsteknik som er udviklet fra forskellige discipliner i orientalsk medicin, bl.a. anma (massage), akupunktur, kiropraktik og forskellige bevægelses discipliner som f.eks. qi gong.
Behandlingen foregår på en futon eller en massage briks. Det er en individuel behandling, så personer med samme type rygsmerter, får nødvendigvis ikke samme behandling, da årsagen til ”ondet” kan have forskellige baggrunde. Desuden er der forskel på hvor fleksibel man er. Når man modtager shiatsu er man påklædt i løstsiddende tøj.
Behandlingen foregår med tryk med hænder, tommelfinger og nogle gange knæ og albuer. Derudover vil der ofte være mange stræk og ”rotationer” med leddene.
Den traditionelle kinesiske medicin (TCM) ser mennesket som en helhed der omfatter hele organismen; krop, sind og ånd kan ikke skilles ad, ligesom vores omgivelser også hører med til helheden. Disse ting hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Derfor er en hovedpine ikke bare en hovedpine. Der findes mange forskellige hovedpiner og mange forskellige årsager. Og netop årsagen spiller en væsentlig rolle i TCM, for behandler man kun symptomerne kommer smerten igen.
Sygdomme bliver betragtet som forstyrrelser i den harmoni der omfatter hele organismen. Måske har du selv oplevet en periode hvor du havde meget at spekulere på og efter en tid fik du ondt et sted, måske i nakken, skulderen eller knæet. Eller man får smerter og som dagene og ugerne går, kan man mærke at det spiller ind på det psykiske velvære.
I TCM er man opmærksom på dette sammenspil. Det betyder bl.a., at man via påvirkning af kroppen er i stand til at påvirke sindet og omvendt.
Ifølge østlig medicin har hver meridian forbindelse til hvert organ, såvel som alle aspekter af sindet og følelseslivet. For eksempel har meridianen der løber gennem nyrerne, indflydelse på handlekraft og viljen og evnen til at føle frygt. Den er også en vigtig faktor for kropsvæskerne og styrkelsen af nerver, hjernevæv og knogler. Den påvirker ligeledes vand- og mineralbalancen i kroppen.
Princippet bag shiatsu massage er at påvirke kroppens energibalance, den såkaldte Qi. Det er den energi der er bestemmende for vores sundhed og velvære og hvordan vores liv i det hele taget forløber. Shiatsu virker desuden udrensende og sætter gang i kroppens selvhelbredende egenskaber.
En shiatsu behandling kan følges op af ernærings-vejledning og træningsøvelser hvis det skønnes nødvendig.
Efter en shiatsu behandling vil du ofte opleve at få bedre kontakt mellem krop og sind. Du vil føle dig stærkere både fysisk og psykisk og mere rolig og harmonisk.
Hvad er Akupunktur?
Akupunktur er en del af den traditionelle kinesiske medicin (TCM). Selve ordet akupunktur betyder nåle (aku) indstik (punktur). Det er altså nåle der bliver sat i de såkaldte akupunkturpunkter. Ofte behandles punkterne også med varme (moxa) og trykmassage.
Målet med akupunkturen er at bringe kroppen i balance således at smerter og ubehag forsvinder.
Den traditionelle kinesiske medicin ser mennesket som en helhed, der omfatter hele organismen; krop, sind og ånd kan ikke skilles ad, ligesom vores omgivelser også hører med til helheden. Disse ting hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Derfor er en hovedpine ikke bare en hovedpine, for der findes mange forskellige hovedpiner og mange forskellige årsager. Og netop årsagen spiller en væsentlig rolle i TCM, for behandler man kun symptomerne, kommer smerten igen.
Sygdomme bliver betragtet som forstyrrelser i den harmoni der omfatter hele organismen. Måske har du selv oplevet en periode hvor du havde meget at spekulere på og efter en tid fik du ondt et sted, måske i nakken eller maven.
Omvendt kan en smerte som varer flere dage eller måske uger begynde at påvirke vores psykiske velvære.
I TCM er man opmærksom på dette sammenspil. Det betyder bl.a. at man via påvirkning af kroppen er i stand til at påvirke sindet og omvendt.
Ifølge østlig medicin har hver meridian forbindelse til hvert organ, såvel som alle aspekter af sindet og følelseslivet. For eksempel har meridianen der løber gennem nyrerne, indflydelse på handlekraft og viljen og evnen til at føle frygt. Den er også en vigtig faktor for kropsvæskerne og styrkelsen af nerver, hjernevæv og knogler. Den påvirker ligeledes vand- og mineralbalancen i kroppen.
Princippet bag akupunktur er at påvirke kroppens energibalance, den såkaldte qi. Det er den energi, der er bestemmende for vores sundhed og velvære og hvordan vores liv i det hele taget forløber. Akupunktur virker desuden udrensende og sætter gang i kroppens selvhelbredende egenskaber. En akupunktur behandling kan følges op af ernærings-vejledning og træningsøvelser hvis det skønnes nødvendigt.
Traditionel kinesisk medicin (TCM)
Traditionel kinesisk medicin er en terapiform, hvor man ved brug af forskellige påvirkninger stimulere organismens egen selvhelbredende kraft. Det er en evne som vi alle er i besiddelse af bevidst eller ubevidst. Allerede for flere tusind år siden var man i Kina bevidst om, at man skulle beskytte og styrke sin krop ved at være bevidst om ernæringens betydning og påvirkning af organismen, men også være opmærksom på at overholde ”reglerne” for en sund familie og for de samfunds etiske principper hvis man skulle bevare gamle kinesiske tradition. Til denne etik hørte for eksempel, at man ærede og respekterede sine aner, det kom bl.a. til udtryk ved, at man efter døden også respekterede den døde krop og derfor var det helt utænkeligt at opduserer lig.
Det er også en af grundene til, at den kinesiske opfattelse om anatomi og fysiologi er forskellig fra den vestlige opfattelse. De kinesiske læger måtte for at forstå en sygdom og dens opståen forholde sig til deres observationer og samtaler med mennesket. Og observationerne gik også ud på at være bevidst om hvor dette menneske levede, altså hvad var de naturlige omgivelser, var det et koldt klima, havde der været meget vind og hvad var livsomstændighederne. Derfor udvikler TKM sig i gennem århundrede til en sand observations kunst som kræver selvdisciplin af betragteren. Konfusius og Laotse er grundlæggerne for TCM.
Konfusius 551-479 f.Kr.
Den ideelle forudsætning for, at bevare det traditionelle samfunds etik, så Konfusius i en god karakterdannelse. Hvor det helt centrale var medmenneskelighed. Ud fra denne grundlæggende overbevisning udviklede de fem grundsten sig i konfucianismen – Kærlighed, retskaffenhed, Visdom, moral, og oprigtighed, derudover tillagde Konfusius en værdi i ærlighed, trofasthed, mådehold og ærefrygt. Medfølelse kommer også til udtryk i denne gyldne regel ” hvad du selv ikke ønsker, det gør andre heller ikke”.
Udover forskellige læresætninger, så fortrængte hele det konfusianske system alt overtro og forestilling om den dårlige vind og onde ånder og blev afløst af konceptet om Qi, livsenergi. Dette koncept findes også i andre asiatiske tanker og er en rød tråd gennem TKM.
Konfucius
Laotse ca. 400 f.Kr.
Den kinesiske filosof Laotse, som formodentlig levede mellem 600 og 300 år før Kristus, bliver regnet for grundlæggeren af Taoismen og ”ham der viste vejen” og er repræsentant for Taoismen. I hans værk Dao-de-Jing (Tao-te-King), der betyder så meget som ”bogen om vejen og kraften” eller ”bogen om vejen og dyden (moral)” beskriver han essensen af denne kinesiske natur filosofi.
Tao, bliver nogle gange oversat med ”vejen”, og er et altomfattende begreb om den store harmoni, som stiller mennesket i forhold til naturen, kosmos og universets orden. Mens Konfusius tilstræbte et liv med moralsk korrekt opførelse var det vigtigt for taoisterne, at udvikle sig på det spirituelle plan. Mens Konfusion var handlingsorienteret og målrettet på det samfundsmæssige liv, så lærte Laotse, at mennesket kun kunne finde sin personlige balance og ligevægt, hvis han underkastede sig akten ”ikke-action” på kinesisk Wu-Wei, og det at underkaste sig noget højere. Hans opfattelse var, at mennesket ikke skulle gribe ind i naturens forløb, men forsøge at tilpasse sig og leve med i Taos bevægelse. Et erklærede mål var, at leve et liv i harmoni med naturen og kosmos. Det er en slags ”gå med strømmen”, der er kendetegnet ved stor lethed og vågenhed, hvor – uden selv at forsøge – vi er i stand til at reagerer perfekt til hvilken som helst situationer der opstår.
Lao tse
Alle væsener følger deres indre stemme. Det kalder kineserne Tao. Hvis vi bliver på vores vej og lytter til den indre stemme, er der ikke noget der er rigtigt og forkert, der er intet godt eller ondt. Tao betyder, at vi selv skal finde ud af hvad der er vores natur og hvad der er godt for os. Det kan være forskelligt for hver enkel af os. I det mål vi erkender hvem vi er, bliver vi sundere.
I Tao – de-jing- har Laotse sammenfattet sine tanker. Han modsatte sig den ubarmhjertige stræben for tilfredsstillelse med materielle ønsker og råde til at føre et spirituelt liv. Tao er livets vej, og det betyder, naturlig, eftergivende, uselvisk, at leve rigtigt og rent. Når mennesket spiser rigtigt, er han velernæret, når han træner bliver han stærk, når han holder sig til Tao, bliver han moralsk. Moralsk kraft opstår ved et naturligt liv, mens ting sker af sig selv.
Det ældste bevis er ”Nei Jing” også kaldet den gule kejser. Som også betyder den klassiske bog om forvandling. Det er en af de ældste bøger, hvis ikke den ældste i verden. Højst sandsynligt er teksterne om etik og metafysisk opstået som en håndbog for skolen – det er også her man første gang støder på omtalen af yin og yang. Bogen er skrevet mellem 1100 og 400 før Kristus.
Nei Jing bliver i konfucianismen betragtet som en af de fem klassiske bøger og selv i dag er bogen kendt af de lærde i Kina. Bogen bliver af mange kinesere betragtet som en bog om guddommelige principper. Den indeholder lovene om forvandling/forandring af ting og fænomener og følger den grundlæggende tanke, at alt i naturen og livet bevæger sig i et kredsløb fra fødsel til forfald. Essensen i værket beskrives med følgende citat: ”sundhed og velbefinde kan I kun opnå hvis jeres ånd er i midten og jeres energi ikke bliver spildt og hvis bevægelsen af Ki og blod er konstant, når I tilpasser jer årstidernes forandringer og de makrokosmiske forandringer og forebyggende ernærer jer”. Heraf opstår også den kendte kinesiske læresætning ” den kloge behandler ikke dem der er syge, men dem der er raske.
Redskaberne er: akupunktur, massage, ernæring, bevægelse, varme, cupping, urter.
Den helbredende virkning i kinesisk medicin kommer fra et dybere sammenhæng og en forståelse, og kan ikke forklares på få sider.